Næsespray hæmmer børns vækst

Næsespray hæmmer børns vækst

image title: 
Foto: Iodrakon/123rf.com
Fra og med i dag skal børn med høfeber og andre allergier i næsen en tur forbi lægen for at komme i behandling med en lang række næsesprays.
 
Denne ændring sker efter Lægemiddelstyrelsen er blevet opmærksom på, at produkter med steroider såsom binyrebarkhormon kan hæmme børns vækst.
 
”En af producenterne har lavet et studie, hvor de kan se, at der kan være en smule væksthæmning hos børn. Derfor skal lægemidlerne på recept, så lægen kan kontrollere barnets vækst,” siger afdelingslæge Hanne Larsen til Ritzau Fokus.
 
Studiet viser, at væksten hos børn kan hæmmes med gennemsnitlig 0,27 centimeter, men for nogle børn kan dette være helt op til en halv centimeter på et enkelt år, hvis barnet er i behandling uden pauser.
 
LÆS OGSÅ: Afskyeligt: Slagter sælger gammelt kød!

Samtidig med dette ændrer Lægemiddelstyrelsen udleveringsbestemmelserne for næsesprays med steroider, der kun er godkendt til voksne, så apotekerne kun må udlevere dem til personer over 18 år.
 
Afdelingslæge og speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme på Aarhus universitet, Jesper Bille, fortæller, at binyrebarkhormonet kan provokere hormonsystemet, der sørger for at kroppens celler kan ’tale med hinanden’.
 
”Normalt er det en meget lille del af den medicin, man sprøjter i næsen, som kommer over i blodet. Men hos børn kan alting snyde, så der kan godt komme mere i blodbanen den vej rundt,” fortæller han.
 
Receptpligten omfatter ikke almindelige næsesprays uden steroider, såsom Zymelin og Otrivin. De vil fortsat kunne købes på apoteker, i Supermarkeder og kiosker.
 
Hvad synes du? Skal næsesprays med binyrebarkhormon forblive i håndkøb, eller er det klogt at de bliver receptpligtige?

mx.dk
Tags: