Niårig løb sig ihjel – nu er bedstemoren dømt

Niårig løb sig ihjel – nu er bedstemoren dømt

image title: 
Foto: Wavebreak Media Ltd/123rf.com
Det er ikke uhørt at give sine børn en lærestreg, hvis de har gjort noget, de ikke må, men at presse dem fysisk i en sådan grad, at de dør af udmattelse, er alligevel i den ekstreme afdeling. Ikke desto mindre var det tilfældet for niårige Savannah Hardin.

Det var nemlig kommet pigens bedstemor, Joyce Hardin Garrard, for øre, at hendes barnebarn havde stjålet noget slik fra en skolekammerat og efterfølgende løjet om det, og som straf tvang hun derfor den niårige pige til at løbe med brænde foran hjemmet i Alabama.

Efter flere timers hårdt slid faldt Savannah Hardin til sidst om med et slagtilfælde, hvorefter hun blev kørt på hospitalet. Her døde hun nogle dage senere, hvilket ifølge lægerne skyldtes ”ekstrem fysisk belastning”.

Den chokerende episode fandt sted helt tilbage i 2012, men Joyce Hardin Garrard blev først i marts i år dømt for mord, hvilket koster hende resten af livet bag tremmer. Flere vidner – heriblandt hendes svigerdatter – plæderede ellers for dødsstraf, men den konsekvente bedstemor ”slap” altså med livstid.

Mener du, at straffen er passende? Hvornår kan dødsstraf retfærdiggøres, hvis det da overhovedet nogensinde kan det?

Jyllands-Posten
Tags: 
Nøgleord: