Nordea: Få netbank eller et farvel!

Nordea: Få netbank eller et farvel!

image title: 
Francis Dean/123rf.com
”Jeg ejer ikke en PC og kommer aldrig til at eje en. Jeg er blevet fritaget fra at få digital post fra Nordea og fra det offentlige, så derfor har jeg været søvnløs, vred og forarget siden fredag, hvor jeg åbnede et brev fra Nordea,” fortæller hun til Ekstra Bladet.

I brevet oplyser Nordea de ældre ikke it-kyndige om, at samtlige af bankens kunder fremover vil modtage deres post digitalt via Netbank. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, må de opsige deres aftaler med banken, og finde en anden.

LÆS OGSÅ: Handikappede fratages stemmeret

Ruth betegner sproget i brevet som ’sort og uforståeligt’, og undrer sig over bankens behandling af hende, da hun har været kunde hos Nordea i årtier, endda før banken blev omdøbt til Nordea og endnu hed Unibank.

”Jeg var med til at redde Nordea fra bankerot dengang den hed Unibank og havde en enhjørning som logo. Jeg købte nogle risikable aktier. Og var med til at redde den. Og under krisen reddede skatteyderne igen bankerne fra konkurs. Takken er, at man kan rende og hoppe,” siger Ruth Smed og understreger, at hun altid har holdt alle aftaler med banken.

Nordea meddeler overfor Ekstra Bladet, at de ikke mener det alligevel.

”Vi er rigtig kede af, at det her har givet anledning til utryghed hos nogle kunder. Jeg kan dog betrygge med, at dem, der hidtil har fået betalingsoversigter via almindelig post, også vil få det fremover,” siger Maria Lindeberg, som er pressekonsulent hos Nordea.

Er det fair, at de ældre får særbehandling og ikke skal have Netbank som andre kunder?

Ekstra Bladet
Tags: