Nu forbyder EU at sælge glögg tilsat sprut

Nu forbyder EU at sælge glögg tilsat sprut

image title: 
Foto: Sergejs Rahunoks/123rf.com
Nu har EU igen løftet med forbudsfingeren. Denne gang gælder det vinterdrikken glögg.

Det vil fremover være forbudt for butikker at sælge glögg spædet op med spiritus som whiskey, rom eller snaps.

Dermed er sidste års vinder af bedste glögg, Luxusgløgg med Jamaica Rom fra Lidl, også blevet forbudt at sælge.

Ifølge metroxpress er glögg eller glühwein, som det hedder i tysktalende lande, ifølge EU’s "geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter," en vindrik med mindst 4.5 procent og højest 14 procent alkohol baseret på rødvin, nelliker og kanel, der ikke må tilsættes alkohol.

LÆS OGSÅ: Disse ting skal du lave i efterårsferien

Det er dog helt ok at tilsætte nødder og rosiner, som vi normalt gør i Danmark.

EU-reglerne har især fået opmærksomhed i Sverige, hvor noget af den mest populære glögg på markedet, Bossaglögg, ifølge Svenska Dagbladet er spædet op med cognac, rom eller whisky.

Men det er altså ikke længere lovligt at spæde vindrikken op med stærkere alkohol og kalde det glögg. Man må dog gerne sælge det, det skal bare kaldes noget andet.

Hvad synes du om dette EU-forbud?

Metroxpress
 
Tags: 
Nøgleord: