Nu forbydes bananspisning på nettet

Nu forbydes bananspisning på nettet

image title: 
Foto: satina/123rf.com
I Kina forsøger man at mindske ‘upassende og erotisk’ indhold på internettet. Det har blandt andet resulteret i, at de kinesiske myndigheder har indført forbud mod, at der vises videoer af folk, der spiser bananer på en erotisk måde på forskellige streaming-tjenester.

Det betyder, at streaming-tjenesterne nu skal til at overvåge alt indhold døgnet rundt for at sikre, at forbuddet bliver overholdt.
Det er desuden heller ikke længere lovligt at filme sig selv iklædt selvsiddende strømper eller seler.

LÆS OGSÅ: Her kvitteres rygestop med penge

Tilbage i april oplyste Kinas kulturministerium, at man var gået i gang med at undersøge flere streaming-tjenester, som man mente viste både pornografisk og voldeligt indhold.

Ifølge TV 2 skriver New Express Daily, at det især er videoer med unge kvinder, som hitter på nettet, og at antallet af brugere på tjenesterne er stigende.

Tidligere har myndighederne i Kina også været ude med en opfordring til, at man indførte et globalt overvågningssystem af nettet, så man landene imellem kunne samarbejde om at kontrollere brugen af internettet.

Desuden er flere vestlige sociale medier forbudt i landet.

Er der nogle ting, du synes, man burde forbyde på internettet her hjemme?​

TV 2 
Tags: