Nu hæver politikerne deres løn og pensionsalder

Nu hæver politikerne deres løn og pensionsalder

image title: 
Foto: eugenephoen/123rf.com
Politikernes pensionsregler har længe været et omstridt emne, og nu vil et politisk flertal altså ændre disse omdiskuterede løn- og pensionsvilkår, så folketingsmedlemmernes pensionsalder blandt andet kommer til at følge befolkningens.

Derudover skal lønnen for folketingspolitikere også hæves og borgmestres løn ligeså.
Ifølge BT er aftalen indgået mellem den siddende regering samt resten af blå blok, Socialdemokraterne og De Radikale.

LÆS OGSÅ: ​Fastfood-kæde indfører robotbetjening

Det er Ritzau, der ifølge BT, oplyser, at aftalen rummer et indgreb over for dobbeltaflønning, som der eksempelvis var tale om, da tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) modtog både ministerløn og eftervederlag fra sin tid som regionsrådsformand.

Derudover skal det ikke længere være muligt for ministre at modtage ministerpension efter kun få ugers arbejde som minister. Dette sås eksempelvis da Jonas Dahl var skatteminister i seks uger, inden SF trak sig ud af regeringen i 2014, hvorefter han var berettiget til ministerpension.

I dag er det desuden muligt for folketingspolitikere at gå på pension allerede fra efterlønsalderen. Er man for eksempel valgt ind før 2007, er man som 60-årig berettiget til at gå på pension. Dette bliver der dog ændret fremadrettet, så de politikere, der bliver valgt ind ved næste valg, skal følge den almindelige pensionsalder.

Hvad synes du om denne nye aftale?

BT

 
Tags: 
Nøgleord: