Nu kan du tjene penge på at se reklamer

Nu kan du tjene penge på at se reklamer

image title: 
Foto: Hayati Kayhan/123rf.com
25-årige Thomas Kjær vil betale dig for at se reklamer.

Ideen fik han i en bus på vej hjem, da hans smartphone løb tør for strøm. Med opmærksomheden rettet mod andet end telefonen fik Thomas øje på de små skærme, der afspiller reklamer i københavnske busser. Der var ingen, der kiggede på dem, for alle var optaget af deres telefoner.

Det blev startskuddet på virksomheden Beestad, som Thomas har brugt det seneste år på at udvikle. Ganske enkelt vil han betale folk for at se reklamer.

“Du bruger i forvejen din smartphone til massevis af tidsfordriv hver dag, og når du alligevel sidder og keder dig i bussen eller i sofaen, kan du lige så godt blive betalt for at få tiden til at gå,” siger Thomas til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Sådan får du let en sundere livsstil

Hvis du også synes, at det lyder som en god ide, kan du oprette dig som bruger på Beestad.com. Her angiver du nogle oplysninger om dig selv, og baseret på disse oplysninger vælger virksomheder, hvem de vil vise reklamer for.

“Det er en win/win-situation. Brugerne ser kun reklamerne i det øjeblik, de har lyst til at se dem – og de vælger selv, hvilke reklamer, de ser. Som jeg ser det, mødes brugernes ønsker med virksomhedernes behov,” forklarer grundlægger Thomas Kjær til Ekstra Bladet.

Den unge københavner tror så meget på sin ide, at han har stoppet sit studie og sagt sit job op, så han kan dedikere al sin tid til det nye koncept.

Når en bruger tilmelder sig Beestad og bliver matchet med en virksomhed, der gerne vil vise en reklame for brugeren, sætter Beestad penge direkte ind på brugerens konto.

“Det er det bedste betalte tidsfordriv. Man er ikke forpligtet til at gøre noget andet end at se reklamer, når man har lyst,” siger Thomas Kjær.

Kunne du finde på at bruge Beestad?

Ekstra Bladet
Tags: