Nu skal dit barn pines endnu længere

Nu skal dit barn pines endnu længere

image title: 
Foto: racorn/123rf.com
Et af de mindre emner, der alligevel fyldte en del i den netop overståede valgkamp, var, om folkeskolernes lektiecafeer skulle gøres obligatoriske. Det er nu blevet en realitet, fortæller Venstres nye undervisningsminister, Ellen Trane Nørby:
 
”Det betyder, at skolerne fra august måned og frem får mulighed for at lægge lektiehjælp og timer til faglig fordybelse som en del af skoledagen og ikke i de sidste timer hen på eftermiddagen,” siger Ellen Trane Nørby til DR Nyheder.
 
Ændringen betyder, at alle elever nu skal deltage i 45 minutters faglig fordybelse og lektiehjælp i løbet af en dag, men til forskel fra tidligere skal lektiecafeerne ikke nødvendigvis finde sted som det sidste på en lang skoledag.
 
LÆS OGSÅ: Mobning stortrives i folkeskolen
 
Nu er det i stedet op til den enkelte skoleleder at tilrettelægge lektiecafeerne, så det passer ind i den enkelte skoles hverdag. Den ændring ser Ellen Trane Nørby som en stor styrke:
 
”Jeg tror, det er rigtigt fint, at man får den frihed og fleksibilitet ude på skolerne, også for børnenes skyld,” siger undervisningsministeren.
 
Både Konservative og Liberal Alliance er modstandere af obligatorisk lektiehjælp, og Ellen Trane Nørby slår da også fast, at den nye ordning skal følges tæt. Regeringen har derfor nedsat en ekspertgruppe, der skal sikre, at tiltaget kommer til at give et fagligt udbytte.
 
Hvad mener du om obligatorisk lektiecafé? Fratager det for meget af børnenes fritid?

DR Nyheder
Tags: 
Nøgleord: