Nu stiger prisen på dit Netflix-abonnement

Nu stiger prisen på dit Netflix-abonnement

image title: 
inbj/123rf.com
Mange danskere benytter sig af streamingstjenesten Netflix, hvor de frit kan se alverdens film og serier for et mindre beløb om måneden.

Men nu kommer der nye boller på suppen. Netflix har valgt at hæve deres priser med 10 kroner for langt de fleste betalende kunder, skriver de i en mail til deres medlemmer ifølge BT.

Prisstigningen vil træde i kraft fra den 13. september og gælder alle nuværende medlemmer, der kan se HD og 4K og som fortsat ønsker at kunne se ’House of Cards’ og ’Narcos’.

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir skovler penge ind på kontoen

Priserne kommer således ikke til at ramme basisabonnenter, der stadig vil kunne benytte tjenesten for 79 kroner om måneden.

Netflix har valgt at hæve priserne for fortsat at kunne producere deres egne film og serier til streamingstjenesten.
Derudover har Netflix også lanceret en ny funktion, hvor man kan bruge tjenesten uden internet, hvilket også har været med til at øge prisen.

De nye priser, der træder i kraft den 13. september, er:

Basis: 79 kroner om måneden
HD: 99 kroner om måneden
Ultra HD 4k: 129 kroner om måneden

Kommer de nye prisstigninger til at påvirke dig?

BT
Tags: 
Nøgleord: