Nu vil mænd også være sunde

Nu vil mænd også være sunde

image title: 
Foto: Katarzyna Bialasiewicz/123rf.com
I nat fik mange håbefulde unge svar på, om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse. En af dem er 22-årige Christian Gøttske Christoffersen, der er blevet optaget på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Ankerhus Seminarium i Sorø.

Den 22-årige kommende studerende bliver dermed en del af en tendens, hvor flere og flere mænd søger ind på de sundhedsfaglige uddannelser, som ellers tidligere har været stærkt domineret af kvinder. For Christian Gøttske Christoffersen var valget dog ligetil:

​”Sport, sundhed og mad har altid været en del af mit liv, så det lå lige til højrebenet. Jeg håber, at jeg kan være med til at forbedre folks livsstil og syn på sundhed,” fortæller han til DR.

LÆS OGSÅ: Sexisme er et stigende problem

Knap 25 procent af de studerende på ernærings- og sundhedsuddannelserne er mænd efter årets optag, og ifølge Camilla Wang, der er rektor på University College Sjælland i Roskilde, skyldes den store interesse fra det mandlige køn flere ting:

”Nu har vi de seneste år haft en mandlig fødevareminister, der blandt andet har profileret nationalretter. Samtidig har sundhed generelt fyldt meget i medierne, ligesom det fylder meget i folks liv at leve sundt,” siger hun til DR.

Fylder sundhed for meget i den offentlige debat, eller er det blot positivt, at de unge tager det til sig? Hvad mener du om, at flere mænd søger ind på sundhedsfaglige uddannelser?

Dr.dk
Tags: