Ny Auschwitz-bruser forarger jøder

Ny Auschwitz-bruser forarger jøder

image title: 
Foto: Jewish Daily Forward, Twitter
Ved Auschwitz, den berømte og berygtede polske koncentrationslejr fra 2. verdenskrig, er der i øjeblikket op til 40 grader varmt.
Derfor har man besluttet at opstille midlertidige brusere, som kan nedkøle de mange turister, der besøger stedet.

Bruserne er dog ikke faldet i god jord blandt alle. I nogle turisters øjne minder vandsprinklerne nemlig uhyggeligt meget om bruserne i de gaskamre, som nazisterne under 2. verdenskrig brugte til at dræbe millioner af jøder.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Tandtråd kan give knæproblemer

Det er især israelske turister, der føler sig krænkede af bruserne.

”Lige så snart jeg stod af bussen, kom jeg over til bruseren. Jeg var i chok. Jeg gik ind i receptionen og spurgte medarbejderne om bruserne. Hun sagde, at det var en varm dag. På et sted som dette burde de tænke over, hvilke associationer det her ville medføre. Hvis man vil nedkøle folk, bliver man nødt til at finde en anden løsning. Det var ikke et rart syn at se de sprinklere,” siger Meyer Bolka ifølge Metro til Jerusalem Post.

Bruserne har også affødt kritik på Auschwitz’ Facebook-side, hvor man i går så sig nødsaget til at besvare de kritiske henvendelser.

Auschwitz forsvarer sig med, at den lange kø, der kan være til stedet, ikke giver gæsterne mulighed for skygge, og at mange gæster kommer fra lande, hvor der ikke er lige så varmt. Man har derfor af helbredsmæssige hensyn valgt at give gæsterne mulighed for at køle sig ned under sprinklerne.

LÆS OGSÅ: Hagekors vækker frygt hos asylcentre

Til beskyldningerne om sprinklernes lighed med bruserne i gaskamrene skriver Auschwitz:

”Det er meget svært for os at kommentere på de foreslåede historiske referencer, eftersom sprinklerne ikke ligner brusere. Og de falske brusere, som tyskerne installerede inde i nogle af gaskamrene blev ikke brugt til at føre gassen videre. Zyklon B (den gas, nazisterne brugte, red.) blev smidt ind i gaskamrene på en helt anden måde - gennem huller i loftet eller lufttætte huller i væggen.”

Synes du, at bruserne til turisterne ligner dem fra gaskamrene? Og er det i orden, at nogen føler sig stødt, eller er det for nærtagende?

Ekstra Bladet
Tags: 
Se debatter