Ny forskning: Religiøse er mindre begavede

Ny forskning: Religiøse er mindre begavede

image title: 
Foto: Dmitriy Shironosov/123rf.com
Flere forskellige forskningsstudier har gennem tiden påpeget, at religiøse mennesker er mindre kloge end ikke-religiøse mennesker, men forklaringen, på hvorfor det forholder sig sådan, har ladet vente på sig.

Nu mener to forskere dog at have fundet forklaringen.

”Hvis religion er et udviklet domæne, så er det et instinkt, og intelligens – forstået som evnen til rationelt at løse problemer – kan anses som noget, der indebærer at overvinde instinktet og være intellektuelt nysgerrig og åben over for de ikke-instinktive muligheder,” forklarer Edward Dutton fra Ulster Institute for Social Research til Independent ifølge Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Ramaskrig: Scientology-kirke åbner i København

Edward Dutton er den ene af de to bagmænd bag studiet, som er blevet publiceret i tidsskriftet Evolutionary Psychological Science.

Kort sagt konkluderer de to forskere, at religion er et instinkt, og at intelligente mennesker er bedre til at hæve sig over deres instinkt og rationelt løse problemer.

Studiet er baseret på evolutionspsykologen Satoshi Kanazawas såkaldte 'Savanna IQ-principper', der foreskriver, at menneskers adfærd altid vil være styret af miljøet, hvori vores forfædre udviklede sig. 

Hvad mener du om forskernes konklusion?

Videnskab.dk
Tags: