Ny forskning: Sådan kan kræft afsløres

Ny forskning: Sådan kan kræft afsløres

image title: 
Katarzyna Białasiewicz/123rf.com
Forskere fra Storbritannien har fundet frem til, hvordan tilbagevendende kræft kan afsløres gennem en blodprøve på et så tidligt stadie, at det ikke vil være synligt ved hverken scanning eller røntgen.

Hvis læger får mulighed for at opdage kræft op til et år tidligere end, hvad der er muligt i dag, vil det give mulighed for tidligere behandling og dermed øget chance for overlevelse.

Selvom forskerne i studiet undersøgte lungekræft, kan metoden også bruges til andre kræftformer.

LÆS OGSÅ: Så usundt er light-sodavand

I undersøgelsen blev en lungetumor fjernet fra en patient. Fra lungetumoren blev cellerne undersøgt, for at kunne analysere tumorens defekte dna. Herefter blev Dna’en brugt til at bygge et ’generisk fingeraftryk’ til hver af undersøgelsens kræftpatienterne.

Hver tredje måned fik kræftpatienterne foretaget blodprøver, der skulle vise, hvorvidt man kunne se små spor af dna’en fra tumoren. Det viste sig, at man kunne spore, når kræften ville komme igen, et år før det kunne ses ved scanning eller røntgen.

Hele 13 ud af 14 af de undersøgte patienters tilbagefald blev opdaget gennem blodprøven, før det var synligt gennem scanning eller røntgen.

Studiet kan medføre, at læger på sigt vil kunne opdage tilbagevendende kræft meget tidligere, hvilket der er brug for, idet over halvdelen af de patienter der har haft lungekræft oplever tilbagefald.

Hvornår tror du, at der bliver fundet en behandling imod kræft?

Dagens.dk

 
Tags: