Ny rapport: Sådan tænder du din mand

Ny rapport: Sådan tænder du din mand

image title: 
Foto: ammentorp/123rf.com
Mange kvinder har måske det indtryk, at mænd altid er liderlige, men så kan de godt tro om igen.
 
I en ny rapport, der er udgivet i det amerikanske Journal of Sex Research, har forskere ifølge Ekstra Bladet foretaget interviews med mænd i alderen 30 til 65 år, som alle var i parforhold.
 
Målet var at blive klogere på, hvad der får mændenes sexlyst til at stige, og hvad der får den til at dale.
 
Forskerne fandt frem til, at i særdeleshed begær fra den anden part tænder mændene. Den bedste måde at vise det på er ifølge mændene ved at tage initiativ til sex.
 
Derudover angav mændene også, at spontan sex og nye, uventede sexstillinger også øgede sexlysten gevaldigt. Det samme var tilfældet med intim kommunikation, fordi det gør sexakten mere mindeværdig og meningsfuld.
 
LÆS OGSÅ: Derfor er morgensex bedst
 
På negativsiden er det ikke overraskende lige præcis det omvendte, der gør sig gældende.
 
Manglende begær, det vil sige talrige afvisninger fra sin partner, hæmmer mændenes sexlyst, ligesom manglende følelsesmæssig samhørighed også er en sexdræber.
 
Dette kan eksempelvis komme til udtryk ved manglende intim kommunikation og mange skænderier. Derudover er sygdom og fysiske begrænsninger heller ikke et turn on.
 
Hvor opmærksom er du på din mands følelser i forhold til sex?
 
Ekstra Bladet
Tags: