Ny tendens: Mødre tager med til jobsamtalen

Ny tendens: Mødre tager med til jobsamtalen

image title: 
Foto: Dzianis Apolka/123rf.com
Det kan godt lægge et vis pres på en at være til jobsamtale, og det gør åbenbart, at bekymrede mødre føler, at de er nødt til at tage med. Det fortæller flere virksomheder til metroxpress.

Det gælder blandt andet HK Hovedstaden, Sommerland Sjælland, Rema 1000, Dansk Arbejdsgiverforening og Coop, der ejer Fakta, Superbrugsen, Kvickly og Irma.

Det er desuden en tendens, som Ole Holdgaard, der ejer organisationen ”Ungarbejde.dk”, kan nikke genkendende til.

LÆS OGSÅ: Offer takker tyv for indbrud

Efter at haft snakket med flere HR-chefer om, hvad unge gør godt og dårligt til jobsamtalen, så gav cheferne udtryk for, at det værste man kunne gøre, var at tage sin forælder med til samtalen.

”Ofte sker det, fordi moren gerne vil være sikker på, at forholdene på arbejdspladsen er i orden. Man hører jo engang imellem nogle skrækhistorier om unge i arbejde, der ikke får nok i løn eller arbejder for meget,” forklarer Ole Holdgaard til metroxpress.

Mindst én gang om måneden bliver han ringet op af en mor, som fortæller, at hun påtænker at tage med til jobsamtale, men hver gang fraråder han det.

”Jeg har ikke hørt om én eneste jobsamtale, hvor mor var med, som var en succes.”

Hos Jobindex, HK Hovedstaden, Dansk Arbejdsgiverforening, og Djøf råder de også mor til at blive hjemme, når barnet skal til jobsamtale.

”Lad være med at tage mor med. Det vil sende et meget uheldigt signal til arbejdsgivere om, at jobansøgeren nok ikke er så moden og selvstændig, som man som arbejdsgiver forventer,” fortæller Mette Knudsen, rådgivningschef i Djøf til metroxpress.

Har du nogensinde overvejet at tage med dit barn til jobsamtale?

Metroxpress