Ny trend: Kvinder viser brystvorter på nettet

Ny trend: Kvinder viser brystvorter på nettet

image title: 
Foto: Rui Dias-Aidos/123rf
Verden over lægger kvinder dagligt billeder op på sociale medier såsom Facebook og Instagram af deres bare bryster samt hashtagget ”freethenipple”.

”Freethenipple”-kampagnen er et forsøg på at afmystificere det seksuelle i kvinders bryster og brystvorter. Kampagnen startede for nogle år siden i USA, uden den store opmærksomhed, men er nu gået viralt verden over, efter at en islandsk pige lagde et billede af sine brystvorter på nettet. Kampagnen er et udtryk for den store feministbevægelse, der har vundet sit indpas.

LÆS OGSÅ: Censur: Kvinder er stødende


Maria Lind er en af de kvinder, der har lagt de intime billeder op:

”Jeg har altid været lidt irriteret over, at jeg ikke kan lave det samme som mine mandlige venner. Hvis jeg vil have bare bryster udenfor, så bliver jeg dømt på en helt anden måde end en mand,” fortæller hun til Go’ Morgen Danmark.

Kvindens brystvorter anses af mange som noget frækt og seksuelt. Maria finder det dog uforståeligt, at kun mænd må vise overkroppen frem, og hun mener, at mænds overkroppe i lige så høj grad kan være sexede:

”Der er mange mænd, der er sexede med bar overkrop, og jeg synes også, at der er mange kvinder, der er sexede, og det er bare helt fint, for mande- og kvindebryster ligner hinanden på en eller anden måde. Så hvorfor er det kønnet, der skal bestemme, om man må dele det?”

Hvad mener du om Marias syn på mandens og kvindens krop? Er de sexsymboler?

TV2

Tags: 
Nøgleord: