Obama vil stoppe udskældt homo-omvending

Obama vil stoppe udskældt homo-omvending

image title: 
Foto: mdmfotos/123rf
I december sidste år begik 17-årige Leelah Alcorn selvmord efter at være blevet tvunget i terapi af forældrene for at ændre sin opfattelse af at være en pige fanget i en drengekrop.

Episoden har nu fået den amerikanske præsident Barack Obama til at ville forsøge at stoppe terapiformen, der har til formål at omvende homoseksuelle og transkønnede til heteroseksuelle. Ifølge Reuters fremgår det i en skriftlig udtalelse fra Det Hvide Hus, at Obama i denne uge vil opfordre til, at alle terapiformer med formålet at ”kurere” især unge homoseksuelle og transkønnede bør stoppes.

LÆS OGSÅ: Frankrig forbyder ultratynde modeller

Obamas udmelding skal ses som en imødekommelse af en underskriftindsamling mod terapiformen, som ifølge The New York Times på tre måneder har fået mere end 120.000 mennesker til at skrive under.

I meddelelsen står der blandt andet:

”Vi deler jeres bekymring om de potentielt ødelæggende konsekvenser, terapien kan have for unge transkønnedes, bøssers, lesbiskes og biseksuelles liv. Som et led i vores mål om at beskytte den amerikanske ungdom vil denne regering støtte tiltag, der søger at forbyde brug af konversionsterapi til mindreårige”.

Konversionsterapien, især på unge, kan ikke forsvares hverken medicinsk eller etisk. Det er der ifølge udmeldingen adskillige videnskabelige beviser på.

Det er især konservative og religiøse organisationer samt læger, der benytter terapimetoden.

Hvordan opfatter du synet på homoseksuelle og transkønnede i dagens samfund? Bør vi tillade konversionsterapi i Danmark?

Information