Ole fra ’Landmand søger kærlighed’ er blevet gift

Ole fra ’Landmand søger kærlighed’ er blevet gift

image title: 
Foto: nisanga/123rf.com
Brylluppet stod lørdag i Sønder Vilstrup Kirke ved Kolding. Det skriver SE og HØR.
 
Det er kun 17 måneder siden parret mødte hinanden for første gang, og det skete i programmet ’Landmand søger kærlighed’, hvor en række landmænd forsøger at finde den eneste ene, som de kan dele livet med.
 
Ole blev blandt andet kendt for at indvie Gitte til swinger-livet, og det gav ham tilnavnet ’swinger-Ole’. Siden forlovelsen har Gitte dog lagt swinger-livet på hylden.
 
Både forholdet og forlovelsen har været ret utraditionel. Det var nemlig Gitte der friede til Ole.
 
LÆS OGSÅ: Har du lyskæ­der? Så meget vil det koste dig

”Hun friede til mig på skuddag. Nu hvor jeg ikke kunne tage mig sammen, måtte hun jo gøre det, ellers ville der gå fire år, før hun kunne fri,” har Ole Andersen tidligere fortalt til TV2 ifølge SE og HØR.
 
Det tog hende tre forsøg at få ham spurgt, fordi de to hele tiden begyndte at grine. Det blev derfor først sent på aftenen, hun fik taget sig sammen til at spørge ham officielt.
 
Til vielsen og receptionen bar Gitte hvidt, som hun på forhånd havde sagt.
 
”Jeg kunne godt tænke mig at være hvid brud, og så vil jeg se om jeg kan passe min søsters kjole, så jeg kan bruge den. Jeg har altid drømt om at blive hvid brud. Det, tror jeg da, er enhver piges drøm at få lov til,” har hun tidligere sagt ifølge SE og HØR.
 
Fulgte du med i ’Landmand søger kærlighed’?
 
SE og HØR
Tags: