Om ikke at miste sig selv når man har mistet en anden

Om ikke at miste sig selv når man har mistet en anden

Vi oplever det alle og alligevel fører sorgen over at miste nogen ofte til en følelse af overvældende ensomhed og følelsesmæssig isolation. Når vi mister nogen, kan sorgen opleves med en intensitet, der er så stærk, at den føles enkeltstående og lammende. Det kan I starten – og en lang tid efterfølgende – føles som om, man aldrig kommer sig, og at intet vil blive det samme igen. Det sidste stemmer selvfølgelig til dels: Livet vil efter tabet af en nær ven, familiemedlem eller kæreste ikke være det samme, eftersom der med denne begivenhed er sket en ændring. Men livet ændrer sig hele tiden, det tager hele tiden nye drejninger - vi mister nogle af vores nærmeste relationer, der kommer nye til – ligesom alle andre aspekter af vores liv og hverdag er i konstant bevægelse.
 
Et tab af en nærtstående person skal ikke negligeres, men det kan være gavnligt at pointere, at livet netop ikke skal eller kan være det samme efter, at man har mistet én, man elsker. Man skal altså ikke bestræbe sig på (med sandsynlig risiko for stor skuffelse), at nå tilbage til “livet før”, men måske i højere grad indstille sig på og arbejde for at skabe et nyt, (ligeså) godt liv – måske med nye relationer.
 
Det kan give en følelse af at miste sin identitet når man mister nogen, der stod én meget nær. Vi spejler os i andre mennesker og definerer os i høj grad gennem vores relationer - Vi bliver noget i forholdet til andre, og måske opstår der således et socialt og følelsesmæssigt tomrum, der efterlader et “hul” i ens identitet - som en mangel, der internaliseres og påvirker vores selvforståelse. Det kan efter et stort tab derfor føles som om, man har mistet (en del af) sig selv, hvilket sorgens tåge kun synes at forværre: Man er ked, nedtrykt, har ikke lyst eller kan ikke overskue, de samme ting som før. Så hvem er man nu?
 
Uanset om man er barn, ung eller voksen, kan dette spørgsmål synes presserende efter et tab af en nærtstående. For børn og unge, der eksempelvis har mistet en forælder, kan det være særligt identitet forstyrrende pludseligt at være uden far eller mor. For disse kan det være meget relevant og nødvendigt at finde en eller nogle personer, der kan tilbyde omsorg og tryghed.
 
Hos unge og voksne handler det I høj grad om at skabe nye relationer og (gen)finde sin identitet uden den afdøde. Naturligvis kan den afdøde ikke erstattes i et 1:1-forhold, men man kan danne nye relationer, der tilsvarer eller ligner den, man havde med den afdøde således at man får de samme sociale behov opfyldt. Måske vil det endda give mulighed for at opdage helt nye former for venskaber og relationer, eller man vil opnå forstærkede forhold til andre familiemedlemmer eller venner. Det vigtigste er, at man gennem nye eller gamle relationer fortsat har mulighed for at spejle sig, se og forstå sig selv, som den person, man er – en person, der måske har ændret sig, men som en udvikling af den grundlæggende samme person.
Tags: