Op mod en tredjedel af befolkningen har problemer med knyster

Op mod en tredjedel af befolkningen har problemer med knyster

Hvis man tænker på, hvilke fodproblemer man kan udsættes for, er knyster måske ikke lige det første, man tænker på. Men det er en udbredt lidelse blandt en stor del af befolkningen. En knyst, som også kaldes hallux valgus, er en skæv storetå, hvor der er en frembuling på indersiden af foden. En knyst er en af de hyppigste fodlidelser i befolkningen, hvor omkring en tredjedel af befolkningen har problemer med netop knyster. Det er ofte kvinder, der oplever knyster, fordi de bruger smalle sko og høje hæle, men mænd kan også rammes af det. Knyster kan være virkelig smertefulde, fordi meget af kropsvægten bliver lagt på fødderne og dermed knysten, når man bevæger sig. Derfor er det også en god idé at gøre noget ved det, hvilket der er flere muligheder for at gøre.

Behandling og måder at forebygge knyster

Der findes forskellige måder at behandle knyster på. Og det er smart at gøre, fordi man netop skal bruge sine fødder utrolig meget i hverdagen og gerne mange år frem. Derfor kan det ikke være rigtigt, at man skal gå og have problemer, når der er så mange ting, der skal klares. Der findes heldigvis flere knystbeskyttere, knystcreme, såler og elastikker til forebyggelse. Derudover er det en god idé at udskifte sin sko, så man får nogle mere komfortable sko at bevæge sig rundt i. Det kan også være smart engang imellem at tage lidt is på knysten, hvilket kan virke smertelindrende, og det samme kan varme også gøre. En operation kan være nødvendigt, hvis ens knyst er mere alvorlig. Der er altså forskellige måder at behandle knyster på. Hvis man vil forebygge knyster, er der også flere ting, man kan gøre. Igen kan fornuftige sko gøre en kæmpe forskel, og det er også smart at stille de højhælede sko på hylden engang imellem. Derudover kan fodøvelser være en kæmpe hjælp. I det hele taget er det bare vigtigt at pleje sine fødder, både hvis man har en knyst eller ikke har en knyst. Det er dog også vigtigt at vide, at det er en udbredt lidelse, og man er derfor ikke alene om det.

Hvad er årsagen?

Der kan være flere forskellige årsager til, at man har eller får en knyst. Men der er faktisk ikke nogen præcis entydig forklaring på, hvorfor man får en knyst. Det er dog arveligt, og problemer kan især identificeres hos unge mennesker. Mange tror måske, at sko kan være med til, at en knyst opstår, men det er ikke tilfældet. Sko kan være med til at forværre en knyst, hvis det er uhensigtsmæssigt fodtøj, man bruger, hvilket for eksempel er smalle sko og høje hæle. Hvis man bruger nogle sko, der ikke passer ordentligt til ens fod, kan det medføre, at ens tæer krummer sammen i skoen, og på den måde bliver tæerne tvunget ind i hinanden. Der opstår altså en ubalance i musklerne, skal holde tæerne på plads, hvilket medfører at storetåen trækkes mod de andre tæer.
Tags: