Otte julemænd gik amok: Slog og nikkede skaller

Otte julemænd gik amok: Slog og nikkede skaller

image title: 
Foto: maurus/123rf.com
Samtlige af de otte mænd var klædt i julemandskostume.
 
”Hele molevitten. Grå bukser, hvidt skæg, røde kåber og nissehuer,” fortæller Asbjørn Høy Larsen, der vagtchef ved Fyns Politi ifølge BT.
 
De otte tilbageholde mænd afholdte lørdag aften deres årlige julefrokost.
 
”Det er noget, som har stået på i hvert fald siden 2011. Og vi har før haft problemer med dem,” siger vagtchefen.
 
Og problemerne var store lørdag aften. Efter julefrokostens mad og drikke blev indtaget på et lokalt værtshus, begyndte de berusede julemænd at hærge Odenses gader og natteliv.
 
”Ved 23-tiden får vi de første meldinger om gadeuorden. Julemændene sparker blandt andet ud efter biler, der kører forbi,” siger vagtchefen og fortsætter:
 
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du tømmermænd efter julefrokosten
  
”Lidt senere nikker en af mændene en tilfældig person en skalle, og kort efter bliver en anden borger slået så voldsomt i hovedet, at han kortvarigt er bevidstløs.”
 
Efter de to overfald beslutter politiet sig for at gribe ind og få sat en stopper for balladen. Seks af de otte mænd blev lagt i håndjern på et værtshus i Vestergade, mens to andre blev anholdt i nærheden.
 
Nu er det politiets opgave at finde yd af, hvem af de otte julemænd, der begik de to overfald.
 
”De benytter sig selvfølgelig af, at de alle er iført det samme kostume. Men vi har signalementer fra vidner, så vi skal nok få indsnævret feltet af mistænkte,” siger vagtchefen.
 
Alle mændene er fra forskellige byer på Fyn, og den yngste er i 20’erne, mens den ældste er omkring 50 år.
 
”De har en fælles fortid på en eller anden måde. Måske som arbejdskolleger eller som medlemmer af en forening. Det har vi ikke helt styr på lige nu,” siger han.

Hvilken straf burde julemændene få?
 
BT
Tags: