Overrasket? Dette kan du vaske i opvaskemaskinen

Overrasket? Dette kan du vaske i opvaskemaskinen

image title: 
Andriy Popov/123rf.com
Hvis du har en opvaskemaskine, bruger du den med stor sandsynlighed til at vaske beskidte tallerkener, krus og bestik af – men faktisk kan den også bruges til en række andre ting i husholdningen og hjemmet.

Plastiklegetøj
Du kan sagtens komme børnenes plastiklegetøj en tur i opvaskemaskinen, hvis det trænger til en omgang rengøring. Er det mindre legoklodser, kan det dog være en god idé at komme dem i en vaskepose.

Kasketter
Kasketter kan hurtigt blive klistrede af hårprodukter, og jo mere de bruges, des mere beskidte bliver de. Kasketter kan ikke tåle en tur i vaskemaskinen, men hvis du derimod kommer dem i din opvaskemaskine, vil de blive som nye.

Værktøj
Værktøj bliver med tiden beskidt, det kan enhver handyman eller handywoman skrive under på. Hvis du vil have rengjort værktøjet uden for meget besvær, kan du også give dette en tur i maskinen, så længe det altså ikke er elektrisk.

Lampeskærme
Hvis du har en lampeskærm i glas, har du sikkert bemærket, at der samler sig støv, som kan være svært at fjerne ordentligt med en klud. Disse kan også sagtens få en tur i opvaskemaskinen.

Sko
De fleste har nok prøvet at komme et par sneakers i vaskemaskinen, men det er noget af et sats. For gummi- og lærredssko har ikke så godt af vaskemaskinen, hvorimod opvaskemaskinen er blidere og er mere egnet til opgaven.

Hårpynt
Du kan sagtens give både hårbørsten, elastikker, kam, nåle osv. en tur i opvaskemaskinen – men husk igen en vaskepose til de små dele.

​LÆS OGSÅ: Overrasket? Her er danskernes favoritserie

Køleskabshylder
Det kan være vanskeligt at rengøre køleskabshylder i vasken, uden at vandet løber ud over det hele. Derfor kan du ligeså godt give dem en tur i opvaskemaskinen i stedet.

Brusehovedet
Når du bader, samler der sig ofte kalk og andet snavs i brusehovedet, men du kan blot skrue dette af og give det en tur i opvaskemaskinen – så bliver det helt fint igen.

Dør- og skabshåndtag
Et sted, der med garanti samler bakterier og skidt, er dør- og skabshåndtag. Hvis disse er af plastik eller metal, kan du med fordel give dem en tur i opvaskemaskinen.

Toiletartikler
Din tandbørsteholder, glasneglefiler, sminkeudstyr i glas osv. bliver med tiden fedtet ind, men kan let blive helt fint igen med en hurtig tur i opvaskemaskinen.

Hvad bruger du din opvaskemaskine til?

BT



 
Tags: