Overrasket tyv fik lort i munden

Overrasket tyv fik lort i munden

image title: 
Foto: John Sandoy/123rf.com
Der findes mange historier om tyve, der på den ene eller anden måde kommer til at fremstå ualmindeligt dumme. Sådan en var tilsyneladende på spil i Västra Götaland i Sverige i løbet af ugen.
 
I hvert fald kunne en bådejer en morgen konstatere, at han for tredje gang havde været udsat for et tyveri fra sin dieseltank – eller det troede han i det mindste. Hurtigt gik det nemlig op for ham, at slangen, som skulle bruges til at suge diesel op, var blevet placeret i det forkerte hul.
 
LÆS OGSÅ: Fire år gamle ispinde fælder indbrudstyv
 
Tyven havde i nattens mulm og mørke ved en fejl placeret slangen i hullet til tømning af afføringstanken, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at der ved siden af hullet var en klat bræk fra den uheldige tyv.
 
Historien blev i første omgang bragt på politiet i Västra Götalands Facebook-side, men sidenhen har flere svenske og udenlandske aviser taget den til sig.
 
”Vi ønskede at dele begivenheden for at gøre opmærksom på, at der sker indbrud, som vi forsøger at forebygge. Denne tyv stjal nok brændstof for sidste gang. Vi håber, at dette kan afskrække tyve,” siger politichef Thomas Andersson til expressen.
 
Er det rendyrket karma, eller føler du alligevel lidt med tyven?
 
Metroxpress
Tags: 
Nøgleord: