Oversigt: Hvad stemmer vi egentlig om?

Oversigt: Hvad stemmer vi egentlig om?

image title: 
Jorisvo/123rf.com
Vi skal i dag stemme om at ændre det danske retsforbehold, hvor Danmark slet ikke er med i det retslige samarbejde til en tilvalgsordning, hvor Danmark fra sag til sag selv vælger, om vi vil være med i ny EU-lovgivning om samarbejde inden for straffe- og civilret.
 
Med retsforbeholdet står Danmark uden for en del af det retslige samarbejde i EU, bl.a. asyl- og udlændingepolitikken samt de fælleseuropæiske konkurs- og skilsmisseregler.

De seneste 16 år har Danmark alligevel deltaget i det europæiske politisamarbejde Europol, som har til formål at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Hvis vi stemmer nej på torsdag, er Danmark er ikke længere med i Europol – med mindre det lykkes at indgå en parallelaftale med lande som Norge, Schweiz og Island.

Med et ja til en ændring vil et flertal i Folketinget fremover kunne beslutte, om vi skal tilslutte os mere af det fælleseuropæiske retssamarbejde.

Ja-siden (S, V, RV, K, SF, Å) mener, at vi ved et ja kan styrke EU-samarbejdet, og at tilvalgsordningen giver valgfrihed, så Danmark kan deltage i de dele af samarbejdet, vi vil være en del af, og stå uden for de dele, vi ikke ønsker at være med i

Nej-siden (DF, LA, EL) mener, at vi ved et nej begrænser EU's magt i Danmark. Samtidig ønsker nej-siden ikke, at de danske politikere skal have magt til uden en folkeafstemning at bestemme, hvilke aftaler Danmark er en del af.
 
LÆS OGSÅ: Tildækkede kvinder må ikke arbejde i det offentlige
 
Ja-partierne er enige om, at Danmark bør omfattes af 22 allerede vedtagne retsakter. Det handler blandt andet om at kunne tage polititilhold med over grænser, mere fælles regler mod pædofili, forenklede procedurer ved tvister i handel og arvesager over EU's grænser samt mere klare linjer i sager om underholdsbidrag og forældreansvar i skilsmissesager.
 
Ved du, hvad du vil stemme og hvorfor? Del din mening med os i debatten.
 
DR1 
Tags: