På 5 år er 6 hundeejere blevet skudt.. Af hunden!

På 5 år er 6 hundeejere blevet skudt.. Af hunden!

image title: 
Foto: Twitter/Liveofofo News
Det er ikke nogen hemmelighed, at det vrimler med våben i USA. På årsbasis er skydevåben efterhånden blevet årsagen til flere amerikanske dødsfald end trafikulykker. Det er dog ikke altid, at det er et menneske, der har haft skydevåbnet i hånden.

I sidste weekend var den 25-årige Allie Carter fra staten Indiana i USA på jagt, da hun blev skudt med sit eget skydevåben. Det var dog ikke en finger, men derimod en pote på aftrækkeren, der affyrede skuddet.

Allie Carts brune labrador, som sjovt nok har fået navnet ’Trigger’, trådte på det jagtgevær, som jægeren havde efterladt på jorden. Derved kom hunden til at affyre våbnet. Heldigvis skulle Allie efter sigende være i god behold.

LÆS OGSÅ:

Dette er dog ikke første gang, at en amerikaner er blevet skudt af sin hund. Mindst fem andre har oplevet det samme siden 2011, skriver avisen Washinton Post. Siden 2004 er tallet oppe på 10 personer.

Heldigvis for ofrene har de alle overlevet skuddene undtagen en 46-årig mand, der var på vej på jagt i sin bil.

Tror du nogensinde USA får gjort noget ved deres våbenlov?

B.T.
 
Tags: