Pædofil downloader børneporno i fængsel

Pædofil downloader børneporno i fængsel

image title: 
Foto: gl0ck33/123rf
Det kan godt lade sig gøre at downloade og distribuere børneporno, selvom man sidder fængslet.

I hvert fald har anklagemyndigheden hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politi tiltalt en 41-årig udviklingshæmmet mand for at være i besiddelse af og have delt tusindvis af børnepornografiske film og billeder.

LÆS OGSÅ: Slut med luksus for indsatte 

Manden blev i 2001 idømt en forvaringsdom for at have kvalt og forsøgt at sexmisbruge en fireårig pige. Men forvaringsdommen har altså ikke kunnet forhindre ham i at praktisere sine seksuelle tilbøjeligheder.

Ifølge senioranklager Charlotte Grænge Larsen kan den 41-årige ikke straffes, da han allerede sidder i forvaring. Alligevel skal sagen for retten, forklarer hun.

”Vi ønsker at signalere, at selv om man sidder i forvaring, så kan man ikke bare lave, hvad man har lyst til,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Snedig far snyder pædofil 

Ifølge anklageskriftet har den 41-årige mand flere gange i 2012 og 2013 sendt film og billeder af sexkrænkelser af mindreårige via mail.

Drabet på den fireårige pige, Vanessa Jessen, i 2001 skete kun få uger efter, at den 41-årige var blevet udsluset fra et udviklingscenter, hvor han var blevet behandlet efter at have forsøgt at kvæle sin mor med en ledning. 

Hvad mener du om, at man ikke kan straffe manden yderligere? 

TV 2
 
Tags: