Parcelhuse er skyld i flere indbrud

Parcelhuse er skyld i flere indbrud

image title: 
Foto: Katarzyna Białasiewicz/123rf.com

I en årrække har de danske boliger været markant mere ramt af indbrud sammenlignet med vores nabolande. Der er især tale om boliger, som ligger i Nordsjælland og parcelhuskvarterer omkring København.

Det Kriminalpræventive Råd står bag en undersøgelse, som forsøger at svare på, hvorfor det forholder sig sådan. De har sammenlignet forholdene i Danmark med Sverige, Tyskland, Holland, England og Wales, som minder om Danmark på flere parametre.

Især tre faktorer er særligt afgørende, lyder konklusionen. Den første er, at opklaringsprocenten i Danmark er lav. Ud af 100 indbrudssager er det kun seks af dem, som politiet får opklaret.


Her ligger opklaringsprocenten i Tyskland på cirka 15 procent. Derudover har vi en høj befolkningstæthed i Danmark, især i de områder, der er særligt udsatte, og det gør, at tyvene kan gå fra hus til hus.

Sidst men ikke mindst skyldes det danskernes boligform. I Danmark er 75 procent af alle boliger parcelhuse, hvor der er afstand til naboer og typisk er de omkranset af hæk, hvor tyvene kan gemme sig bag,

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du af med snorken

Det er ifølge Henrik Dam, der er formand for Det Kriminalpræventive Råd, afgørende for statistikken:

”Indbrudstyve foretrækker at begå indbrud i parcelhuse, og det er ikke så svært at forstå, for det er alt andet lige lettere,” fortæller han.

Bor du i et udsat område anbefaler Det Kriminalpræventive Råd, politiet og forsikringsbranchen, at du udstyrer døre og vinduer med skalsikring.

Hvad gør du for at sikre dit hjem mod indbrud?

DR

 


Tags: 
Nøgleord: