Pas på hvad du deler: Sådan snyder hackerne dig

Pas på hvad du deler: Sådan snyder hackerne dig

image title: 
Foto: Adchariya Chanpipat/123rf.com
Vi synes alle, at det er rart at modtage hilsener på Facebook, når vi har fødselsdag. Men din fødselsdato kan bruges til andet end at ønske dig tillykke.

Hackere kan nemlig bruge dine personlige oplysninger, såsom din fødselsdag og telefonnummer, til at stjæle din identitet.
Den britiske sikkerhedsorganisation Cifas har netop udgivet en undersøgelse, der viser, at der sker flere og flere identitetstyverier på sociale netværk som Facebook.

Helt nøjagtigt er der registreret 57 procent flere tilfælde af identitetstyveri i landet. Og det er ikke kun, de ældre borgere, der står for skud, da også unge mennesker rammes. Ifølge Cifas er problemet, at der undervises for lidt i sikkerhedskultur.

LÆS OGSÅ: Se hvordan Frank pissede Facebook-svindler af

Der er særligt et trick, som mange identitetstyve benytter sig af. Du kan nemlig ubevidst komme til at give kriminelle adgang til dine personlige oplysninger, når du liker en side på Facebook.

Dette kan også ske, selvom du har angivet til Facebook, at det kun er dine venner, der må se din fødselsdato og andre oplysninger. Det ved hackerne, og de udnytter det derfor.

Cifas har lavet et forsøg, som understreger, hvor let det er at få adgang til folks personlige oplysninger.

På en café i London blev folk tilbudt gratis kaffe og kage, hvis de likede caféens Facebook-side. Caféens ekspedient kunne derefter remse en række personlige oplysninger op om kunderne.

Se forsøget i videoen herunder:



Ekstra Bladet giver følgende råd om sikkerhed på nettet:
  • Anvend en separat emailkonto til dine profiler på sociale medier.
  • Overvej at bruge en falsk fødselsdato og falsk navn og oplys aldrig telefonnumre eller adresser, som folk kan danne din identitet ud fra.
  • Nogle gange siger du ja til at dele information, du ellers troede var skjulte. Husk derfor at tjekke betingelserne hver gang, du liker en side eller tilknytter en app til din Facebook-konto.
  • Brug nye brugernavne og passwords alle steder.

Er beskyttelse af dine personlige oplysninger noget, du bekymrer dig om?

Ekstra Bladet
Tags: