Pensionist opfinder genial maskine

Pensionist opfinder genial maskine

image title: 
Foto: Maksym Khytra/123rf.com
Hvor mange morgener har man ikke tænkt, hvor dejligt det kunne være, hvis morgenmaden blev lavet ved et enkelt tryk på en knap? Den engelske pensionist, Peter Browne, har ført denne ide ud i livet og har opfundet en maskine, som kan gøre alt arbejdet for dig.
 
Peter Browne vurderer, at det alt i alt har taget ham og vennen, Mervyn Hugget, omkring 1000 timer at bygge maskinen, som de kalder ’Sunday Morning Breakfast Machine’, eller på dansk ’Søndagens Morgenmads Maskine’.
 
Den pensionerede pilot fortæller, at han har opfundet ting hele sit liv, men morganmads-maskinen er det, han er mest stolt af.

LÆS OGSÅ: Pædagog: Særregler for mænd går ud over børnene
 
”Det var hårdt arbejde i tre måneder, men det var det værd. Den laver virkelig en perfekt morgenmad. Æggene er timet til fire et halvt minut, og den laver perfekte, ristede toast. Du kan få te eller kaffe, og den giver dig endda dagens morgenavis,” siger Peter Browne til SWNS, ifølge BT.
 
Når man har nydt den maskine-servede morgenmad, hives dugen langsomt væk, og tallerken og kop ryger i skraldespanden, og dette sker også kun med et enkelt tryk på en knap.
 
Du kan se videoen med maskinen her
 
Kender du til andre gode opfindelser, som hjælper med hverdagspligter? 

BT
Tags: