Pensionsalderen bør hæves til 72 år

Pensionsalderen bør hæves til 72 år

image title: 
Foto: Rido/123rf.com
Dansk Arbejdsgiverforening har foreslået at hæve pensionsalderen fra 70 år til 72 år i 2040.
 
”Processen bør simpelthen speedes op,” siger Erik Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.
 
Dette tiltag, mener de, bør tages for at spare statskassen 24 milliarder i 2040.
 
Den politiske målsætning er, at danskerne skal være på folkepension i snit cirka 14,5 år, og denne bliver oversteget på grund af den høje levealder.
 
”Vi kan nu se, at levealderen vokser så relativt hurtigt, at vi ikke i en overskuelig fremtid kommer inden for de 14,5 år,” siger Erik Simonsen.
 
LÆS OGSÅ: Kvinde friede på forsiden af avis: Hvad svarede han?

Med de nuværende regler vil folkepensionsalderen maksimalt være sat op til 70 år, selvom den forventede levetid i 2040 vil være 87 år. Det vil sige, at med nuværende regler vil den gennemsnitlige dansker i 2040 have 17 år på folkepension.

Dette betyder både færre beskæftigede på arbejdsmarkedet, og at der betales folkepension i længere tid til den enkelte dansker, som i sidste ende kommer til at koste dyrt i statskassen.
 
”Konsekvensen er, at vi skal bruge temmelig mange penge på folkepension qua lavere skatteindtægter,” siger Erik Simonsen og tilføjer:
 
”Hvis vi derimod nåede målsætningen om 14,5 år i 2040, ville der i stedet være et betydeligt økonomisk råderum, som politikerne kunne vurdere, hvordan skal anvendes.”
 
Hvad synes du om det nye tiltag Dansk Arbejdsgiverforening ønsker?
 
MetroXpres