Personligt Rejsekort? Måske betaler du overpris

Personligt Rejsekort? Måske betaler du overpris

Manchet: 
Hvis du har et personligt rejsekort og rejser fire gange eller mere om ugen, kan du spare tusindvis af kroner ved at skifte det ud.
image title: 
Francis Dean/123rf.com
En ny undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen slår fast, at det er for svært at gennemskue priserne ved brug af rejsekort, hvilket resulterer i, at mange snyder sig selv for tusindvis af kroner.

Ifølge undersøgelsen er kun 13 procent tilfredse med overskueligheden af Rejsekortets priser og rabatordninger. Det skriver BT.

Desuden viser undersøgelsen, at hver fjerde passager der benytter det personlige rejsekort rejser minimum fire gange om ugen, og dermed snyder sig selv for et stort beløb.

LÆS OGSÅ: Økonomi skal være en del af opdragelsen

For i disse tilfælde vil det bedre kunne betale sig, at få lavet rejsekortet om til et Rejsekort Pendlerkort.

Afdelingschef for Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen, Laura Kirch Kirkegaard, mener i forlængelse af undersøgelsen, at det bør være lettere for passagerne at gennemskue Rejsekortets priser.

”Det skal være enkelt og gennemskueligt at købe billet til den kollektive transport, men der er lang vej endnu. Selskaberne bag Rejsekort A/S skal være bedre til at informere og hjælpe passagererne, så de vælger det rigtige rejsekort-produkt, for eksempel med synlig information ved stoppesteder og på stationer,” siger hun til BT.

Hvilken type Rejsekort benytter du?

BT
Tags: 
Nøgleord: