Plejehjemsbeboere får omsorg i stedet for medicin

Plejehjemsbeboere får omsorg i stedet for medicin

image title: 
Foto: ginasanders/123rf.com
Omsorg og meningsfulde aktiviteter kan erstatte antipsykotisk og beroligende medicin hos demente. Det mener man hos Dagmarminde, der er et lille friplejehjem for svært demente beliggende mellem Valby og Græsted i Nordsjælland.

Siden hjemmet blev etableret i februar, har stifteren, May Bjerre Eiby, arbejdet målrettet for at trappe ned for de 10 beboeres medicinforbrug.

Mays hårde indsats har blandt andet resulteret i, at alle beboerne nu er blevet fri for antipsykotiske piller efter samråd med beboernes læge - en medicin der ifølge Sundhedsstyrelsen kan øge dødeligheden blandt demente.

“Vi lægger en plan og sætter noget naturligt i stedet for medicinen. Hvis en beboer er urolig, handler det om, at vi skal aktivere på en anden måde. Det kræver intensiv pleje,” siger May Bjerre Eiby, der er sygeplejerske og kandidat i sygepleje.

Hun håber, at hendes resultater kan inspirere sundhedssektoren i Danmark, og til efteråret ansætter hun en forsker, der skal følge arbejdet på Dagmarsminde.

LÆS OGSÅ: Havde ikke ses i 80 år: Genkendte straks hinanden

Hos Alzheimerforeningen hilser direktør Nis P. Nissen alle initiativer, der kan nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin, velkommen. Han peger på, at foreningen tidligere på året opfordrede sundheds- og ældreminister Sophie Løhde til at lave en national plan for at nedbringe forbruget.

“Der kom en undersøgelse for nylig fra Nationalt Videncenter for Demens, som viste, at brugen af antipsykotisk medicin i Danmark er meget højt - også højere end i andre lande. Det fører ifølge Sundhedsstyrelsen til øget dødelighed, så alle initiativer er gode. Der er patienter, som har behov for medicinen, men der er stor grund til at se kritisk på det høje forbrug og vi mener, det bør være med i den kommende handlingsplan på demensområdet,” siger han.

Hvad synes du om initiativerne på Dagmarsminde? Kunne de ikke bruges andre steder også?

MX
Tags: 
Nøgleord: