Politi efterlyser denne mørke Volvo i stenkast-sagen

Politi efterlyser denne mørke Volvo i stenkast-sagen

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
I forbindelse med, at en betonklods blev kastet ud fra en motorvejsbro ved Langesøvej på Fyn den 21. august, efterlyser en ældre, mørk Volvo stationcar. Betonklodsen ramte nemlig en bil med en tysk familie, hvor en 33-årig kvinde mistede livet, og hendes 36-årige mand er stadig alvorligt kvæstet.

Om morgenen omkring klokken 03.50 så et vidne en ældre Volvo stationcar, formentlig en grå model 245, køre ad Middelfartvej i retning mod vest.  

Bilen kørte efterfølgende videre ad Langesøvej i retning mod den motorvejsbro, hvor betonklodsen blev kastet ud fra.

LÆS OGSÅ: Børn stod bag hærværk for over en million kroner
 
”Teoretisk kan det være gerningsmanden eller gerningsmændene, der befandt sig i bilen, men der kan også være tale om et vigtigt vidne, som vi selvfølgelig meget gerne vil tale med,” oplyser politikommissær Michael Lichtenstein fra Fyns Politi ifølge DR.
 
”Vedkommende kan, også uden selv at være klar over det, sidde inde med vigtig viden i sagen,” fortsætter han.
 
Derfor er Fyns Politi meget interesseret i at høre fra borgere, der enten selv var ude at køre i en grålig eller mørk Volvo stationcar om morgenen den 21. august, eller personer, som kender nogen, der har været ude at køre i en bil der passer på beskrivelsen den pågældende morgen.
 
Henvendelser på telefon 114 eller på fyn@politi.dk

Hvem tror du, står bag?

DR
 
Tags: