Politiet advarer mod ny form for tricktyveri

Politiet advarer mod ny form for tricktyveri

image title: 
Foto: Dmytro Kozyrskyi/123rf.com
Det er lykkedes en yngre kvinde at få adgang til en ældre Skælskør-borgers lejlighed ved at foregive, at hun kom fra hjemmeplejen. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ifølge Lokalavisen.

Der er angiveligt tale om en kvindelig tricktyv, som under besøget tog penge fra borgerens pung og efterfølgende forsvandt fra stedet.

LÆS OGSÅ: Her kvitteres rygestop med penge

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller derfor, at man skal være ekstra omhyggelig, inden man lukker fremmede personer ind i sit hjem.

Ifølge politiet beskrives kvinden som en yngre kvinde på 20-25 år, dansk af udseende, 160 centimeter høj, spinkel af bygning. Hun var desuden iført en gråbrun kasket.

Hvis man har set noget, eller har oplysninger om kvinden, så ring til politiet på 1-1-4.

Har du råd til, hvad man skal gøre, for at man er sikker på, man ikke lukker en forkert fremmed ind i sit hjem?

LOKALAVISEN

 
Tags: