Politikere kræver ligestilling i skilsmissesager

Politikere kræver ligestilling i skilsmissesager

image title: 
Kilde: Cathy Yeulet/123rf
I 9 ud af 10 tilfælde er det moderen, der i forbindelse med en skilsmisse, får titel af bopælsforælder. Det er dermed også moderen, der både modtager børnepenge og har det sidste ord i forbindelse med beslutninger angående barnet. Faderen indtager rollen som samværsforælder.

Socialordfører hos Socialdemokraterne, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener, med stor opbakning fra sine politiske kollegaer, at der skal laves om på ovenstående billede:

”Vi har brug for, at lovgivningen kommer up to date med samfundet derude, så mor og far kan tage del i barnets liv. Vi skal have afskaffet ideen om, at der er A- og B-forældre. Det er fuldstændig urimeligt, at man giver den ene part lov til at træffe de vigtige beslutninger for barnet.”

Socialminister Manu Sareen fra De Radikale er enig i kritikken af den nuværende model, men han understreger samtidig, at det vigtigste er, at en beslutning på området sker med børnene i centrum.

Bør der være ligestilling, når det kommer til forældremyndigheden?

Politiken