Politikere: Udeblivelse bør få konsekvenser

Politikere: Udeblivelse bør få konsekvenser

image title: 
Foto: Igor Zakharevich/123rf

Mere end en tredjedel af de udsatte retssager i Danmark skyldes, at politiet ikke kan finde den tiltalte, eller at nøglepersoner bliver væk uden grund.

 

Sådanne udeblivelser kan i den nuværende praksis ikke straffes med bøde eller lignende sanktioner, men spørger man formand for Folketingets retsudvalg, SF’s Karina Lorentzen, bør dette ændres.

 

Hun mener, at det er en god idé at indføre bødestraf til personer, der bevidst udebliver fra retssager for at undgå straf. En holdning, som Venstres retsordfører Karsten Lauritzen deler.

 

Justitsminister Mette Frederiksen erkender desuden, at det danske retssystem ikke fungerer optimalt, hvorfor hun vil indkalde Folketingets retsordførere til en snak om dette.

 

Hvad mener du, at straffen for udeblivelse bør være, og hvor bør grænsen gå?

 

Berlingske


Tags: