Prins Henrik tog romantisk afsked med Dronningen

Prins Henrik tog romantisk afsked med Dronningen

image title: 
TV 2 / DANMARK ©
Tirsdag blev Prins Henrik bisat i Christiansborg Slotskirke, og prinsen havde selv arrangeret en romantisk afsked med sin hustru, Dronning Margrethe.

For Dronning Margrethe og de øvrige gæster blev mødt af et hav af blomster i kirken.

”Det var prins Henriks ønske at overraske Dronningen en sidste gang. Derfor var kranse og blomster arrangeret som en "blomstrende have", skriver kongehuset på Facebook ifølge TV 2.

Den blomstrende have skulle henvise til et digt, som den kongelige konfessionarius Erik Norman Svendsen læste op under bisættelsen.

LÆS OGSÅ: Præst i chok: Margrethe dukkede op til gudstjeneste

Der var ikke tale om et hvilket som helst digt, for digtet var det samme som Prins Henrik læste op for Dronningen i sin bryllupstale.
 
Digtet er skrevet af digteren Christian Winther og lyder:
"Jeg kom fra et blomsternes land til en blomstrende have: Syren og guldregn, hyld og bonderose, blomster i parker, i marker og skov, blomster i grøftekanten. Men pigen var dog havens allersomdejligste pynt.”

Dronningen tog også en helt særlig afsked min sin ægtemand, for hendes bibel lå fremme under hele gudstjenesten og var slået op på Korintherbrev, kapitel 13. Passagen er ifølge sognepræst Andreas Christensen et udtryk for ´Tro, håb og kærlighed’.
 
Hvad tænker du om Prins Henriks sidste overraskelse?

TV 2
Tags: 
Nøgleord: