Prins Joachim overraskede alle til fødselsdag

Prins Joachim overraskede alle til fødselsdag

image title: 
Francis Dean/123rf.com
Da Prins Joachim og prinsesse Marie for nyligt var gæster ved Lauritz.com-millionøsen Mette Rode Sundstrøms 50 års fødselsdag, overraskede prinsen hele selskabet.

For ud på de sene nattetimer sprang prinsen pludselig op på scenen iført hvide bukser og lyserød skjorte og gav den fuld gas til rockklassikeren ’The Wanderer’ af Dion fra 1961 med et stort orkester i ryggen. Det skriver ugebladet Tæt På ifølge Kendte.dk.

LÆS OGSÅ: Kongehuset: Derfor blev prins Henrik opereret

Det skjulte sangtalent kommer nok som en overraskelse for de fleste, og prinsen havde sin kones fulde support.

For foran scenen stod prinsesse Marie og skrålede med på sangen, mens prinsen i ægte rockstjerne-stil sang for fulde lunger på scenen.

Festlighederne fandt sted under udenlandske himmelstrøg på det sydfranske vinslot Château Vignelaure, som Mette Rode Sundstrøm ejer sammen med sin mand Bengt Sundstrøm.

Vidste du, at prins Joachim havde et sangtalent?

Kendte.dk 
Tags: