Priskrig: Supermarked sænker priserne markant

Priskrig: Supermarked sænker priserne markant

image title: 
Foto: ricochet64/123rf.com
Ved at sænke prisen på mere end 2000 varer i Føtex, gør Dansk Supermarked klar til kamp mod de andre dagligvarebutikker i Danmark.
Nedsætningen på priserne har til formål, at Føtex dermed skal stjæle kunderne fra de konkurrerende discountbutikker.

I et interview med TV 2 Business langer Per Bank, der er administrerende direktør hos Dansk Supermarked, ud efter hovedkonkurrenten Coop.

”Vi ser, at Coop helt har meldt sig ud af priskonkurrencen, og det er vi uforstående overfor. Med vores nye prisnedsættelser ønsker vi at gøre Føtex mere konkurrencedygtigt.”

Med det svarer han på den kommentar, der forleden kom fra Peter Høgsted, som er direktør hos Coop, der mente at butikkerne også burde konkurrere på andet end priser.

Der vil være tale om prisnedsættelser på både Føtex’ egne varer og mærkevarer, men ellers bliver det hovedsageligt de mest gængse varer, der får en lavere pris.

”Med vores prisnedsættelser kan vi matche Rema 1000 og de andre discountpriser på alle områder. Det er det klare signal fra os, at folk ikke behøver handle mere end et sted,” forklarer Per Bank.

Vil dette gøre, at du vil handle mere i Føtex fremover?

TV 2
 
Tags: