Problem: Handikappede kan ikke få jobs

Problem: Handikappede kan ikke få jobs

image title: 
Foto: Portokalis/123rf.com
Marius, der er 14 år og blind, ville meget gerne have et fritidsjob, men blev afvist, fordi han er handicappet.
 
Men takket være hjælpen fra lokale, kan Marius i dag åbne sin egen isbod i Ishøj.
 
”Jeg kunne ikke få et job, og jeg kan jo ikke se, ligesom andre kan. Nu har jeg mulighed for at tjene penge i isboden,” siger Marius Larsen.
 
Men at handicappede, som Marius, har svært ved at få et job, er et generelt problem, som Dansk Handicaporganisationer genkender:
 
”Det burde være sådan, at hvis man ønsker at få et fritidsjob, så skal det være muligt, selvom man har et handicap,” siger Sif Holst, der er næstformand i Dansk Handicaporganisationer.
 
LÆS OGSÅ: Politikvinde tiltalt: Lod indsat se sin kone føde

Men for at handicappede skal få det nemmere på arbejdsmarkedet, skal nogle af fordommene om, hvad handicappede kan, fjernes.
 
”Det kræver, at arbejdsmarkedet bliver mere rummeligt, end det er i dag,” siger Sif Holst.
 
Men Marius’ mor, Bettina Larsen, er glad for. at hendes søn nu har et fritidsarbejde ligesom andre børn, men ærgrer sig over de få muligheder, der er for voksne og børn som Marius.
 
”Det er synd, at der ikke er flere muligheder, men det kræver, at omverdenen og virksomhederne vil skabe de rigtige rammer,” siger hun.
 
Hvordan kan man gøre det nemmere for handicappede som Marius at få job?
 
DR
Tags: