Provokatør: I morgen stener jeg en kat

Provokatør: I morgen stener jeg en kat

image title: 
Foto: Facebook privatfoto
Efter at den danske provokatør Ibi-Pippi har offentliggjort på Facebook, at hun vil stene en kat til døde, er sure beskeder haglet ind på hendes facebookprofil.
 
Provokatøren skriver følgende:

”I morgen vil jeg offentliggøre mit nye værk, der hedder ”Katten i sækken”. Værket er inspireret af andre kunstnere og debattører, som har dræbt dyr i forbindelse med deres værker eller for at fremkomme med en pointe.”
 
Hun beskriver, hvordan hun vil smide en kat i en sort affaldssæk og derefter hamre løs på sækken med en brosten, som skal ende ud som et abstrakt kunstværk, hvor blod og hår ender med at være det bærende element.
 
LÆS OGSÅ: Giftede sig med venindens voldtægtsmand
 
En af de forargede brugere, er den 19-årige Pi Levin, der sammen med mange andre har politianmeldt sagen.
 
”Når hun ytrer, at hun vil foretage grov dyremishandling, så skal der bare fokus på det. Det har ikke noget med kunstnerisk frihed at gøre – det er bare ulovligt og enormt synd for dyret,” udtaler hun til Metroxpress.
 
Anders Olsen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, bekræfter overfor Metroxpress, at de har fået flere anmeldelser af sagen.
 
Han fortæller yderligere, at de har været i kontakt med Ibi-Pippi, der fortæller, at der er tale om en happening, hvor hensigten er at starte en diskussion, og steningen slet ikke vil finde sted.
 
Hvor langt synes du, at man må gå i forbindelse med kunstnerisk frihed?
 
Metroxpress
 
 
Tags: 
Nøgleord: