Rørende flaskepost går viralt

Rørende flaskepost går viralt

image title: 
Gino Santa Maria/123rf.com
Steve Mershon fra Florida gjorde sig et forunderligt fund, da han på sin gåtur langs stranden fandt en flaskepost, som var skyllet ind til kysten.

Han fortæller følgende om sit fund:

”Jeg troede den ville indeholde et navn, en e-mail adresse, samt en hilsen til den, der fandt flaske.”

LÆS OGSÅ: Nu åbner nøgen-restaurant

Det viser sig derimod, at være en hjerteskærende besked fra en femteklasses-dreng, som har skrevet til sin bedste ven, Daniel, der er afgået ved døden:

”Hvis du var i live, ville du og jeg spille amerikansk fodbold, fodbold og basketball sammen med Matthew, Oscar og Brandon. Du var min bedste ven. Jeg håber du har det sjovt med Jesus’,” skriver Jonathan Torres blandet andet i sit brev.

Billedet blev delt af Steve Mershon, der tog et billede af flasken og delte den på sin Facebook-profil, og skrev en længere besked, i håb om at det ville nå ud til ham.

Sådan starter han sin besked:

”Kære Jonathan Torres. Mit navn er Steve, og jeg fandt dit brev i en flaske en smuk tirsdag morgen, den 19. april. Først vil jeg fortælle dig, at du er en stærk lille mand, når du kan skrive sådan et brev til din bedste ven. Du har så megen kærlighed i dit hjerte, at det langt overgår din unge alder,” og fortsætter:

”Jeg tror, at Daniel styrede flasken til stranden, hvor jeg fandt den.  Jesus førte mig til dit brev og jeg skal fortælle dig hvorfor. Om få uger tager jeg til havs om bord på et stort krydstogtskib. Jeg tager dit brev og flasken med mig og så tilføjer jeg mit eget lille brev til den, Jonathan, og sætter proppen i. Når jeg finder det smukkeste, dybeste, blå hav, så smider jeg flasken tilbage i havet. På den måde kan endnu en person - samt dennes venner - se kærligheden i dit hjerte. Du er en god mand, Jonathan.”

Er det ok, at Steve deler det private brev på de sociale medier?

Ekstrabladet
Tags: 
Nøgleord: