Radiovært efter overfald: I ved intet!

Radiovært efter overfald: I ved intet!

image title: 
Foto: Facebook privatfoto
Lørdag var for manges vedkommende forbeholdt glæde og kærlighed i form af Copenhage Pride, men ikke alle havde taget den positive stemning til sig. På Facebook beretter tv- og radiovært Dan Rachlin nemlig, at hans to sønner blev overfaldet uafhængigt af hinanden:

”Mens det meste af hovedstaden har festet det seneste døgn. Er to af mine drenge blevet overfaldet. Først blev Max berøvet/overfaldet af TRE voksne fyre i nærheden af Kokkedal. Og et par timer efter blev Hector tæsket af TRE fyre i en sådan grad, at hans kæbe er smadret og skal opereres i morgen tidlig. Mit hjerte er knust. P.S. Jeg har ikke mere at tilføje. Pas på med kommentarerne,” skriver han i et opslag på Facebook.

LÆS OGSÅ: Video: Sørgende forældre går viralt 

På trods af Dan Rachlins opfordring om at passe på med kommentarerne til opslaget, var der alligevel en del, der ikke kunne dy sig for at spekulere i omstændighederne omkring overfaldene. Det fik radioværten til at ty til tasterne endnu en gang:

”Tak for alle de søde hilsener og beskeder! Begge knægte har det efter omstændighederne godt! Det har til gengæld været møgubehageligt at se utallige eksempler på personer, der forsøger at inddrage deres modstand imod ikke etniske danskere i denne hændelse. I ved intet! Og I er oven i købet pisseligeglade med at vise denne uvidenhed i fuld offentlighed. Overfaldsmændene var i begge tilfælde etniske danskere. Feje små sjakaler, der angriber i flok. Det burde vi nok diskutere i stedet for!”

Var din første indskydelse, at overfaldsmændene var indvandrere? Tror du, at mange tænker sådan?

Metroxpress
Tags: