Rasende mor lægger Lego for had

Rasende mor lægger Lego for had

image title: 
Foto: scyther5/123rf
Den danske legetøjsgigant er kommet i stormvejr i USA, hvor virksomheden kritiseres for sin legetøjsserie Friends, der henvender sig til 6 til 12 årige piger.

Kritikken stammer fra den amerikanske freelance-skribent og mor, Sharon Holbrook, der i avisen New York Times har skrevet et kritisk blogindlæg.

LÆS OGSÅ: Spillere greb ind, da cheerleader blev mobbet 

Heri raser hun over en historie i Legos magasin, Lego Club Magazine, hvor en fiktiv frisørsalon i fantasibyen Heartlake giver skønhedstip til fortællingens karakterer.

Blandt tippene er, hvilke frisurer der passer til forskellige hovedformer.

”Min syv-årige vil vide, om hendes ansigt er ovalt. Hvorfor? Fordi ’ovale ansigter ofte kan bære næsten alle frisurer, fordi næsten alt ser godt ud til et ansigt med denne figur.’ Hendes pludselig bekymring, for hvorvidt hendes frisure ser godt ud, stammer fra hendes nye Lego Club Magazine,” skriver Sharon Holbrook i sit blogindlæg.

LÆS OGSÅ: 4-årig skyder løs på gaden 

Hun er ikke den eneste, der kritiserer den storsælgende legetøjsserie. Mange kritikere mener, at Friends-serien er med til at opretholde de traditionelle kønsroller.

Direktør for brand relation hos Lego System, Michael McNally, udtaler til det amerikanske netmedie Mashable:

”Vi beklager oprigtigt enhver skuffelse, dette kan have forårsaget. Vi sætter pris på denne feedback og har allerede delt det med LEGO Club-holdet, så det får en positiv indflydelse på fremtidige historier.”

Hvad mener du om sagen? Er moren hysterisk eller har hun ret?

TV2
Tags: