Rasende nabo trak pistol i nabostrid

Rasende nabo trak pistol i nabostrid

image title: 
Foto: koi88/123rf.com
En 50-årig mand og hans samlever blev lørdag eftermiddag anholdt i sagen. Naboen havde nemlig anmeldt ham for at true ham med en pistol, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi til TV 2.
 
”Vi blev kaldt ud til nogle nabostridigheder, som bundede i uenighed om havearbejde - vistnok hækklipning,” fortæller han ifølge TV 2.

LÆS OGSÅ: Populært: Forældre vil have væksthormoner til deres drenge
 
Det var dog ikke helt nemt for betjentene at anholde manden, og man måtte til sidst bruge peberspray for at få ham med. Samleveren blev også anholdt, da hun havde modarbejdet politiet ved at gemme pistolen væk, da de ankom til stedet.
 
Dog viste det sig, at pistolen, manden havde brugt, ikke var i stand til at skyde.
 
Både den 50-årige mand og hans samlever blev løsladt efter afhøringen på politistationen.
 
Har du nogensinde oplevet nabostrid, og hvad skal man gøre for at forhindre det?
 
TV 2
 
Tags: 
Nøgleord: