Reality-stjerner lokket i ydmygende fælde

Reality-stjerner lokket i ydmygende fælde

image title: 
Foto: Jochen Schoenfeld/123rf
Udsigten til at komme til New York for at deltage i et nyt, glamourøst reality-program var, hvad der skulle til for at lokke en række reality-stjerner til at gøre rent i en ulækker lejlighed - herunder også at skrubbe lokummet.

Men som med så mange andre ting, der næsten er for gode til at være sande, var der en hage: Reality-programmet i New York eksisterede ikke.

Det fik reality-stjernerne at vide efter at have knoklet med rengøringen i en halv time. I stedet blev de en ufrivillig del af optagelserne til et nyt tv-program, Hævnen er sød, der sendes på TV2 Zulu senere på året. Det blev flere af stjernerne knotne over, men Amalie Szigethy fra Paradise Hotel, der var et af “ofrene”, tog det med et smil:

“Vi fik et rum hver at gøre rent, og fik at vide, at den, som klarede sig dårligst, ikke ville komme med til New York. Det var en mega sjov joke, og jeg forstår ikke, at så mange er blevet sure,” siger hun til metroxpress.

“Måske forstår jeg godt, at den, der blev sat til at skrubbe lokum, blev lidt sur,” tilføjer hun.

Casper Christensen er kendt for at have meget lidt til overs for reality-stjerner, og har flere gange udtalt sig nedsættende om dem. Han vakte desuden opsigt, da han sidste år lavede en regel om, at reality-stjerner skal afvises i døren til hans populære natklub Sunday.

Hvad synes du, det siger om realitystjernerne, at de er villige til at rense lokummer for at komme med i et tv-program?

MX

 
Tags: