Regentparret løfter sløret for guldbryllup

Regentparret løfter sløret for guldbryllup

image title: 
Knud Nielsen/123rf.com
Dronning Margrethe og Prins Henrik kan lørdag den 10. juni fejre intet mindre end guldbryllup, efter at de har været gift i 50 år.

Selvom regentparret ønsker en privat fejring, løfter de nu sløret for, hvor festlighederne kommer til at finde sted. Det bliver til søs på kongeskibet Dannebrog, skriver kongehuset ifølge Avisen.dk. Den præcise lokation for skibet er dog fortsat hemmelig.

Den tætteste familie har allerede fejret regentparret. Det skete i mandags på Fredensborg Slot. Her forærede parret en fælles gave til hinanden i form af en skulptur udformet af Prinsen.

Skulpturen kaldet ’Miss Fredensborg’ blev vist for sønner, svigerdøtre og børnebørn i den private del af slotshaven og efterfølgende fejrede familien parret.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle er på benene igen

Regentparret mødte hinanden tilbage i 1966 til et bryllup hos en fælles bekendt i London, hvor daværende Kronprinsesse Margrethe læste på London School of Economics. Herefter begyndte kærligheden hurtigt at blomstre.

Det varede heller ikke længe, før Prins Henrik faldt på knæ, og allerede i efteråret 1966 blev den royale forlovelse annonceret. Den 10. juni 1967 sagde det nyforelskede par ja til hinanden i Holmens Kirke i København.

Hvad tænker du om fejring af guldbryllup til søs?

Avisen.dk 
 
Tags: