Regeringen mistænkt for bedrageri

Regeringen mistænkt for bedrageri

image title: 
Foto: Francis Dean/123RF
Den borgerlige opposition betegner regeringens påstand om, at der er skabt 40.000 nye arbejdspladser i den private sektor som et “skønmaleri”. Det skriver Jyllands-Posten.
 
En betydelig del af de mange nye jobs er deltids- og studiejob, som kun er et par timer om ugen, konstaterer avisen.
 
Målt på antallet af timer er arbejdsmængden i den private sektor gået en smule tilbage i perioden fra regeringen trådte til i 2011 og frem til 2014. Det viser tal fra nationalregnskabet ifølge Jyllands-Posten.
 
Udviklingen får flere finansordførere fra de borgerlige partier til at kritisere regeringens påstand om, at de har “skabt 40.000 private arbejdspladser – Løkke har tabt 100.000 private arbejdspladser”.
 
LÆS OGSÅ: Konservative satser stort på ny strategi
 
“Man laver et skønmaleri, som slet ikke holder,” siger Peter Christensen (V) til Jyllands-Posten.
 
Ole Birk Olesen (LA) betegner regeringens fremstilling som "manipulation og vildledning".
 
Regeringen konstaterede ligeledes sidste år i sin Økonomiske Redegørelse, at fremgangen i den private sektor ikke er fulgt af en tilsvarende stigning i antallet af arbejdstimer.
 
Men Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, holder fast i, at regeringens økonomiske strategi og politik har været en succes.
 
“Det vigtigste for os er, at flere er kommet i beskæftigelse i den private sektor end før, og det kan ikke ødelægge min glæde, at nogle job er gået til studerende. Lige nu går alle økonomiske nøgletal i den rigtige retning for os,” siger han.
 
Hvad mener du om de borgerliges kritik?
 
Information
 
Tags: 
Nøgleord: