Restaurant giver rabat til rødhårede

Restaurant giver rabat til rødhårede

image title: 
Foto: ninamalyna/123rf.com
En ny britisk restaurant, som sælger burgere, tilbyder ekstra rabatter til folk med naturligt rødt hår.
Mark Linekar, der også selv var rødhåret, inden han barberede alt sit hår af, giver 20 procent i rabat til naturlige rødhårede i sin nye restaurant Ginger’s Grill i byen Prestatyn, der ligger i Wales.

”Jeg synes, at rødhårede fortjener en pause,” udtaler Mark Linekar til det britiske medie Metro.

”Som en af mine venner har sagt til mig, så har rødhårede stået model til meget hån i lang tid nu, så nu er det tid til, at de får noget tilbage,” siger han og fortsætter:

”Tilbuddet giver 20 procent på et måltid for en rødhåret. Jeg synes, det er en nobel gestus, og jeg ville godt gøre noget anderledes.”

LÆS OGSÅ: Soldiers of Odins leder er tilhænger af HA

Hvis alt går vel, drømmer Mark Linekar om at åbne mange flere ”Ginger’s Grill” med rabatter til rødhårede rundt omkring i Storbritannien.

Synes du, at rabatordningen er diskrimination af folk, der ikke er rødhårede eller fortjener de rødhårede denne ”pause”?

Metro
 
Tags: