Royal Run: Det betød mest for kronprinsen

Royal Run: Det betød mest for kronprinsen

Manchet: 
Til Royal Run var kronprins Frederik især meget overvældet over de mange glade mennesker, der deltog i løbet sammen med ham i anledning af hans fødselsdag.
image title: 
TV 2 / DANMARK ©
Lørdag var en festdag i hele Danmark, da motionsløbet Royal Run blev afholdt i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Hele den kongelige familie deltog i løbet, og da kronprins Frederik krydsede målstregen i København, var der ingen tvivl om, hvad han satte mest pris på i forhold til løbet: 

”Jeg tror, den største glæde har været at se og være sammen med så mange glade og positive mennesker. Det har virkelig betydet meget, at der er så mange, der har støttet op, og hvad enten man har mandet sig op til en 1,6'er (en af løbsdistancerne, red.) eller en 10-kilometer, så er det bare så fedt at se alle herude. Det har gjort stort indtryk på mig,” fortalte han til BT.

Kronprinsen lagde samtidig ikke skjul på, at hans ben var en smule trætte, hvilket var fuldt forståeligt, da han deltog i løbet i alle fem byer.

LÆS OGSÅ: Sådan har kronprinsen det med at runde 50 år

I Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense løb han ’one mile’ som er lidt over én kilometer, mens han ved det sidste løb i København løb den lange distance på 10 kilometer.

Alle byerne til Royal Run havde et tema, der skulle afspejle en særlig periode i kronprins Frederiks liv. I Aalborg var temaet barndom, og derfor var kronprinsen også omgivet af børn, mens han løb distancen.

I Aarhus var temaet studentertid, mens temaet i Esbjerg var soldatertid og derfor løb han sammen 300 veteraner.

I Odense var temaet OL og i København var der fokus på kronprinsens fremtid og hans kommende rolle som Danmarks konge.

Hvad tænker du om løbet?

BT 

 
Nøgleord: 
Opret ny debat